Forside
>
  Blog 
>
 Nyheder
>

Beretning fra PØ festival

28. Oct 2014 - af stenbjerglykke

Barnefodspor afsat i vand som nabostanden, "Farvning af uldgarn" har spildt. De bruger plantefarver så det er helt økologisk:)

 

Vi var på Praktisk Økologis Mere Liv i Haven festival lørdag d. 25. oktober 2014. Vi har været stærkt repræsenteret, idet Johan er næstformand i foreningen og både Frida og Mikkel var oplægsholdere om henholdsvis fermentering og leslåning. Samtidig havde vi opstillet en lille stand med salg af vores forskellige artikler. Her var vores udsalg af Weck glas den store interesse, men der blev også solgt lidt leudstyr og havehakker.
Alt i alt var det en spændende dag med mange inspirerende mennesker. Lyset i hallen var desværre ikke så godt til at tage billeder, så det blev kun til et par få gode som er taget med her i teksten.

 

Folkele

Mikkels oplæg "Leslåningens mangfoldighed" blev afholdt i værkstedsblok 2, kl. 12:30 og blev ligesom oplægget om fermentering afholdt i hallen hvor der var et væld af aktiviteter igennem dagen. Netop det at vi skulle være i hallen med oplæg såvel som med vores salgsbod var af stor betydning for os, fordi vi dermed var samlet og fordi hallens skateboard ramper var spændende underholdning for vores medbragte børn.

På festivalen præsenterede vi vores nye koncept "Folkeleen" som vi har haft arbejdet på i nogen tid. Målet har været at finde en køreklar leløsning til en overkommelig pris, som kan bruges af alle og som er enkel at vedligeholde.

Mikkel brugte en del af sit oplæg på at fortælle om emnet og vi fik efterfølgende mange spændende snakke med de interesserede. Det er tydeligt at mange gerne vil i gang med leslåning og at en løsning, der gør det enkelt at komme i gang er hvad rigtig mange efterspørger.

Mikkel fortæller om leens alsidige brug

Konceptet med folkeleen går ud på at kombinere en forholdsvis let fabriksharring (maskinel udtynding af æggen efter smedning) med den udskældte lestryger (typisk blå og rød).

Problemet med lestrygeren er at den er uegnet til at skabe et godt resultat når den bruges på uharrede blade, som typisk er 1-1,2 mm tykke ved æggen. Ude af stand til at skære blev leen henvist til et hjørne af redskabsskurret, hvor den kun lejlighedsvist blev taget frem til det grove arbejde og de fine historiske skæreteknikkerne blev stort set glemt.

Da leen fik en renæssance herhjemme genopdagede man den gamle teknik med at harre (udhamre) æggen så den blev helt ned til 0,1 mm tyk og efterfølgende slebet med finkornede slibesten så den reelt blev skarp som et barberblad. Forskellen var som nat og dag; slut skulle det være med at svinge leen som en golfkølle og kun bruge den til grovere vækster som brændenælder og andet ukrudt. Leen kan igen skære golfplæner med den rette tålmodighed og har derfor vundet mere og mere indpas til græsplæner og i naturplejen. Problemerne med den fine æg er dog at den er meget følsom og let revner eller bukker hvis man støder på forhindringer som små opskudte træer, nedfaldne grene eller endda vildfarne sten som gemmer sig i vegetationen. Det værste er dog hegnstråd og er man uheldig kan en enkelt sådan forhindring ødelægge hele æggen som skal slibes ned og harres op forfra.

Det store udfordring er endvidere at harring både kræver en del øvelse samt ekstra udstyr. Leslåeren skal derfor være villig til at bruge adskillige timer på at lære teknikken eller få kyndige folk til at gøre det for sig. Når harringen er vel udført opstår udfordringen med korrekt slibning, idet hvert strøg med slibestenen skal udføres med nøjagtig samme vinkel i forhold til æggen. De fine slibesten er desuden vådslibesten som udover ikke at være helt billige kræver at man har en vådstensholder med sig så den kan bæres i bæltet. Den fint harrede æg dur i øvrigt slet ikke sammen med den traditionelle lestryger, som derfor har fået et dårligt ry, da denne er så grov at æggen bliver ødelagt og slidt ned i løbet af meget kort tid.

Anderledes ser det imidlertid ud hvis æggen er 0,5 mm tyk og i stedet for slibning i en bestemt vinkel blot bliver revet groft på kanten. Ændres bladets vinkel samtidig så det ligger helt fladt til underlaget skærer det formidabelt og under vores tests lige så godt som den fint opsatte barberbladsæg. Dette er vigtigt at holde sig for øje, da de harrede leblade normalt vinkles så æggen peget let opdad, for at skåne denne. I opadpegende vinkel vil det strøgne/revne leblad ikke være i stand til at skære!

Denne grove æg er meget modstandsdygtig overfor forhindringer i plænen og ufattelig let at vedligeholde med lestrygeren. Samtidig bringes anskaffelsessummen ned så man kan være i gang med rigtigt godt udstyr for en relativt overkommelig udgift fra 625 kr (afhængig af ledrag), hvor man før typisk skulle af med omkring 1.000 kr (vel og mærke uden harreudstyr) for at komme godt i gang. Krøllen på det hele er at det i dag er nemt at få leblade hvor fabriken har harret æggen til 0,5 mm og udstyret dermed er klar til brug ved udpakning.

Vi har valgt at kalde konceptet for folkeleen i håb om at det kan være med til at genskabe fordums stolthed for det fine redskab, så den igen bliver allemands eje og få sin naturlige plads i ethvert hjem med have.

 

IMG_6501Mikkel illustrerer med sine hænder hvordan leens æg ser ud i profil for henholdsvis harrede og uharrede leblade.

1700-995030_hLestrygeren. Billedet er et tilfældigt hentet fra Google, men ligner de lestrygere vi selv forhandler ret nøjagtigt.


Fermenteringsworkshop

 

Frida havde fermenteringsoplæg og workshop i værkstedsblok 6, som var dagens sidste med start kl. 17:30.

Oplægget startede med prøvesmagning af de hjemmelavede sager, der som vanligt vakte stor interesse. Her var udover en række forskellige "surkålsagtige" blandinger også en Kimchi og chilli pickles samt hele stykker grøntsager fermenteret i lage og fermenterede chutneys.



Herefter startede selve workshopdelen hvor deltagerne skulle skære/rive grøntsagerne, ælte dem med salt og putte dem i glas. Der var så stor interesse for at tage dagens produktion med hjem at vi selv kun stod tilbage med to små glas som vores egen husholdning vil nyde godt af. De bobler allerede nu lystigt i køkkenet så vi kan roligt sige at der har været tale om en god grøntsagskvalitet til formålet.

Da workshoppen lå i dagens sidste blok var der ikke flere aktiviteter efterfølgende og den store interesse gjorde at workshoppen strakte sig langt ud over den fastsatte tid. Det var dejligt at opleve den nysgerrighed over for et levende produkt som alle nemt kan lave og eksperimentere med derhjemme.



Galleri